At tage hånd om sit selvværd
At arbejde med sit selvværd i et terapiforløb kan blandt andet handle om, at tage sine ressourcer til sig, gennem en proces der kaldes somatisk mindfulness, der også er en del af N.A.R.M terapien (den Neuroaffektive relationelle model). Dette går ud på, at man gennem dialog kommer i kontakt med noget af det, som man er glad for i sit liv og i den forbindelse inddrages beskrivelsen af sensoriske kropsfornemmelser, der opstår omkring disse ressourcer. Integrationen af ressourcerne er med til, at skabe mere plads og gradvis rummelighed overfor de følelser og oplevelser, som er svære, og på denne måde kan vi kan bedre reflektere og se vores udfordringer fra nye perspektiver (Heller, L, 2012).
At standse op ved og mærke det, som er godt i vores liv og samtidigt reflektere over det, giver styrke og overskud til at finde nye veje og til at åbne sig overfor det, som vi som mennesker gerne vil sætte pris på i livet.
Ifølge N.A.R.M er kontakten med og integration af det, som vi er glade for i vores liv i høj grad med til at regulere nervesystemet og genskabe balance i forbindelse med lavt selvværd, uro, stress, angst, depression, eller kriser. Ressourcer udgør en tryghed og et fast holdepunkt, når alting går for stærkt, eller når vi stiller endeløse krav til os selv, eller når vi måske er for selvkritiske.
Det lyder måske nemt, men det er det ikke, hvis man er optaget af at skulle præstere, eller at være god nok og søge anerkendelse i den ydre verden, måske fordi man ikke kender sig selv, og sine egne følelser, behov og grænser.
Når nervesystemet får en pause fra bekymringerne, eller selvkritikken gennem ressourcer, ændres de følelser og tanker, vi har om os selv og andre, og vi får øje på nye muligheder eller veje i vores liv. Det er her, at vi åbner os for verden og på ny bliver forbundne med os selv og også på ny bliver åbne overfor kontakt med andre.
Arbejdet med selvværd i terapi handler om at komme i kontakt med os selv både kropsligt, følelsesmæssigt og på et refleksivt tankeplan. Ligesom det også handler om at finde frem til gennem refleksion hvad der driver selvværdet, hvordan er det egentlig vi behandler os selv?
Udgangspunktet når du kommer i terapi hos mig, vil altid være hvordan selvværd ser ud og opleves for dig, samt i forhold til hvordan du rigtig godt kunne tænke dig, at det skulle blive fremover. Sammen skaber vi en refleksion der kan åbne op for, hvad du har brug for at styrke dit selvværd, sådan at din relation til dig selv bliver mere medfølende og giver dig en bevidst forståelse af hvad du har brug for og hvad der ikke er godt for dig.
Hvor stammer følelsen af selvværd fra
Nogle gange har der måske været bestemte forventninger eller krav i familien i forhold til, at skulle have en bestemt adfærd, spille en særlig rolle, eller skjule følelser eller sider af sig selv for at blive elsket, accepteret eller anerkendt.
I voksenlivet kan der være en tendens til, at fortsætte disse ubevidste adfærdsmønstre, som måske kan skabe afhængighed af ydre anerkendelse gennem arbejdsresultater, udseende, eller ved at påtage os en bestemt rolle, eller ved at tage et alt for stort ansvar, eller at give alt for meget for at blive elsket. Det er den måde, vi har lært at føle os værdifulde som mennesker på, og det kan have været på bekostning af andre skjulte følelser og behov og kan skabe grobund for en følelse af, at vi ikke kender os selv.
Når vi kommer i kontakt med tidligere gemte følelser eller sider af os selv, har vi måske udviklet strategier for ikke at mærke disse sider, som oprindeligt var nødvendige beskyttelsesstrategier. Disse strategier kan få indflydelse på hvordan vi agter, værdisætter og accepterer os selv, eller i det hele taget hvordan vi behandler os selv eller nære andre, når de tidligere følelser, tanker eller behov viser sig på ny. På denne måde kan dit selvværd også handle om, at opdage nye sider af dig selv og se på dem med mildere øjne.
Selvværd i et N.A.R.M perspektiv
Selvværd set i et NARM perspektiv tager udgangspunkt i, at selvværd er noget som kan forstås både kropsligt, følelsesmæssigt og kognitivt, på baggrund af den prægning som udviklingstraumer i forskellige grader forårsager i hele det psyko-fysiologiske system. Gamle vanskelige oplevelser fra opvæksten kan føre til en konstant uro i nervesystemet, der fortsætter ind i voksenlivet.
Denne indre uro og høje arousal forvrænger oplevelsen af hvem man er, fordi den fører til en identifikation med spændingstilstanden, den er blevet til det filter, man ser sig selv og verden igennem. Den indre uro skaber grobund for vanskelige følelser og selvkritiske tanker, og en oplevelse af føle sig forkert, som er en skamtilstand.
I NARM terapien kan det tydeliggøres, at du ikke er din forkerthedsfølelse eller er din selvkritik, men at din uro og identifikation afspejler omgivelsernes svigt eller kvaliteten af din relation til betydningsfulde andre. På denne måde kan du over tid se mere omsorgsfuldt og medfølende på dig selv og blive adskilt fra de gamle traumer.