Hvordan opstår stress?
Stress kan opstå af mange grunde: stresstilstande kan udvikle sig i arbejdslivet, i konfliktfyldte relationer, ligesom på baggrund af livskriser som f. eks sygdom eller skilsmisse, eller man oplever stress pga. den indvirkning, som et utrygt opvækstmiljø har haft. Mange mennesker oplever og henvises til rehabilitering for stress, som er opstået i deres arbejdsliv – et arbejdsliv som er forbundet med vores overlevelse som mennesker, og som vi samtidigt identificerer os med. Herunder beskrives stress som opstået i en arbejdskontekst.
Når arbejdsmiljøer forandrer sig på baggrund af effektiviseringer, nedskæringer, og omstruktureringer, mærker den enkelte pludselig en helt anden og skærpet arbejdssituation end tidligere. En person må f. eks gøre to menneskers arbejde, eller man må nu til at beskæftige sig med opgaver, som man ikke tidligere har fået erfaring med. Der kan være et konstant krav, der ikke står til forhandling om tilpasning til de nye forhold, som kan føre til at man føler sig magtesløs i sin situation. Det arbejde, der tidligere var en passion eller en faglig stolthed, kan nu pludselig opleves som en byrde.
Det kan også være at arbejdsmiljøet er præget af relationelle konflikter, mobning, mistillid, eller en oplevelse af manglende værdsættelse eller anerkendelse, som i høj grad er med til, at stress kan udvikle sig. De forandrede arbejdsforhold og mangel på et støttende og anerkendende relationelt miljø kan samlet set – og måske tilføjet ens pligtfølelse og et ønske om at gøre det så godt som overhovedet muligt – alt sammen være med til at stress kan udvikle sig.
Alle de nævnte udefrakommende forhold kan ende med at overskride den enkeltes kapacitet, og når en stress tilstand først har udviklet sig, så er hjernen og nervesystemet i en alarmtilstand, hvor følelser og tanker let aktiveres, en tilstand der på sin vis er lig med at være traumatiseret.
Stress symptomer
En stresstilstand er kendetegnet af at der sker nogle neurobiologiske og fysiologiske forandringer i din krop, bl.a. i hjernen og nervesystemet, og det kan opleves som om, at dine tanker og følelser meget let aktiveres, eller der kan f. eks være uro og angst, en tilstand af hyperaktivitet, som skifter med en tilstand af handlingslammelse.
Det kan også være, at du oplever tankekaos, mareridt om natten og besvær med at koncentrere dig. Hukommelsen er som regel forandret, og det er blevet sværere at huske. Det er også en del af stresstilstanden, at du føler dig kronisk træt og udmattet, ligesom dagligdagens opgaver kan føles uoverkommelige, fordi hele dit system trænger så gevaldigt til ro, fred og heling.
Der kan være et behov for at trække sig fra andre mennesker, fordi det kan føles uoverskueligt at andre forventer, at du skal være som du plejer, når du ikke har det godt. Det kan også være at du udvikler en slags frygt for at gå på arbejde, for at begå fejl, og dine tanker opleves som en form for flashbacks, hvor du kredser om episoder på arbejdet. Måske overhører man i en periode de signaler, der kan føre til stress i forskellige grader og måske er man ikke selv længere klar over, at man har brug for tid og hjælp til at komme sig.
En af grundene til at det er vigtigt at komme i behandling for stress er kroppens neurobiologiske forandringer, som skaber ubalancer i hjernens og nervesystemets funktioner. Stressen viser sig ved, at nervesystemet er fastlåst i en uforløst alarmtilstand.
Behandling og rehabilitering
Behandling tager udgangspunkt i at vi sammen ser på de forhold, der kan have ført til stressreaktionen. Stress må ses som en forventelig reaktion på en belastning, der har været alt for stor, og det er vigtigt at nå frem til en accept af, at nu er der behov for hjælp for at få det bedre. At se stress i den rette sammenhæng i den kontekst, den er opstået i, er det første skridt til at få det bedre.
Herefter skal der ske en form for regeneration og genopbygning, som starter med at der laves et overblik over hverdagen, som giver plads til hvile, afspænding, nydelse og nærvær med de gøremål der er. Dette er for at modvirke, at klienten ikke bliver mødt af egne eller udefrakommende krav i rehabiliteringsfasen. Det er en del af bedringen udelukkende at beskæftige sig med selvvalgte aktiviteter, der veksler med at spænde helt af. Det som giver heling af krop, følelser og tanker er at være nærværende tilstede i alle dagligdagens gøremål, uden at skulle nå noget, leve op til nogen, eller noget, og bevidst være til stede i det man gør, og som er i øvrigt er helt selvvalgt. Det betyder at man ikke må have travlt, det er så at sige helt ”forbudt”, når man skal komme sig efter stress, og den måde man tænker om sig selv på ligesom: ”jeg burde”, ”jeg skal” eller ”skal nå” og ”bare tage mig sammen ” må slippes (Prætorius, Nadja,U-2007).
Det man gør i hverdagen under sin rehabilitering, har ikke en deadline eller skal give et resultat, det gælder om at være nærværende med det man gør, fordi det dæmper det autonome nervesystems alarmrespons. Det er meget vigtigt at få stabiliseret sin tilstand, sådan at en gradvis bedring finder sted. Ligesom du gennem rehabiliteringen lærer at respektere din krops behov for hvile, som skifter til at gøre noget som er roligt, rart og enkelt. Det vil betyde at uroen og de kaotiske tanker gradvist forsvinder. (ibid).
I samtalerne og de sessioner, du har, kunne det f. eks være et tema at have fokus på egne behov og grænser, at nå frem til at mærke dem og respektere dem, og det kan for nogle være ganske uvant. Det er også almindeligt, at man i sin bedring ikke har lyst til eller overkommer så mange aftaler, og det er nødvendigt at lytte til dette behov for at få det bedre. Vi tager udgangspunkt i hvordan du ser din stress som opstået og hvad der står i vejen for at du kan få det bedre, sammen med den nævnte rehabiliteringsplan.