Når frygt og angst omtales til dagligt, så er det helt almindelig at forstå det som det samme, men det er imidlertid to forskellige tilstande med hver deres betydning.
Frygt er en del af et medfødt biologisk system, som er rettet mod overlevelse, og som aktiveres i forbindelse ved sansning af en ydre trussel fra miljøet. Angsten derimod kan defineres som en psykobiologisk respons til en indre og oplevet trussel. Et eksempel kunne f. eks være hvad vil der ske, hvis jeg siger noget i en forsamling og ingen kan lide mig.
Frygten har det formål, at den aktiverer vores hjerne (særligt amygdala) der scanner for fare, og det autonome nervesystem til at mobilisere vores overlevelsesrespons, og i den forbindelse enten kæmpe, flygte eller stivne for at kunne forholde os til truslen. Frygtsystemet er et effektivt overlevelses system set i et evolutionært perspektiv, men det er samtidigt ikke særligt fleksibelt.
Når man taler om angst, hænger angst tilstanden sammen med en læring i hjernen, at når noget en gang har været oplevet som farligt, ubehageligt, eller truende, så er der mulighed for, at næste gang en situation der minder om den opstår, kan der komme en angst reaktion.
Det skyldes, at hjernen ikke kan tage stilling til hver eneste nye situation, og for at spare ressourcer, kobles og tolkes stimuli fra miljøet til en situation, som ligner den tidligere og som engang reelt var ubehagelig, og på denne måde opstår angsten. Derfor kan hjernen komme til at overfortolke eller overvurdere en situation, som mere truende end den måske er.
Angst i et NARM perspektiv
Når du kommer første gang til en samtale, tages der udgangspunkt i hvordan du forstår din angst, og hvordan du ønsker at arbejde med den, dette er meget centralt og hænger sammen med den kontrakt, vi sammen skaber og som danner grundlaget for din NARM terapi. Læs mere om kontrakten her. Nedenstående er ment som inspiration til hvordan perspektivet på angst er i en NARM sammenhæng, der kan være mange andre sammenhænge og forståelser i forhold til angst.
I en NARM forståelse af angst, fokuseres der ikke udelukkende på angst diagnosen eller dens symptomer; dette er bevidst for at holde fokus på hvad der driver angsten, og hvad der skaber den. Behovet for at blive symptomfri ses som en naturlig del af NARM terapien, der vil finde sted efterhånden, som der arbejdes med den højaktivering, der eksisterer dels kropsligt og dels i identiteten eller selvforståelsen. På denne baggrund ses angsten altså både som en biologisk kropslig respons, der fører til sammentrækninger og fastlåst højaktiveret energi i kroppen, og dels som en proces, der påvirker hele identiteten. I forbindelse med angstens påvirkning af identiteten, kan der undertiden følge en skam og forkerthedsfølelse med tilstanden, som kan føre til selvfordømmende tilstand, og det er meget lindrende at arbejde med netop denne tilstand.
Når Angst er forbundet med frygt for tab af tilknytningsrelationen
Hvis angst ses i et udviklingsperspektiv, og ses i lyset af mulige udviklingstraumer i forskellige grader, er det for barnet forbundet med overlevelse at opretholde tilknytningsrelationen til omsorgspersonerne. For at tilpasse sig til miljøet lukker barnet ned for dele af selvet eller den adfærd og de følelser, der ikke bliver mødt, set, eller valideret. Angsten for at miste omsorgspersonen, at blive afvist, eller at opleve utilgængelighed i relationen, skaber for barnet en indre ubærlig uro og angst. Denne angst ses i et NARM perspektiv, som den inderste del af angsten, truslen om tabet af tilknytningsrelationen.
På denne måde kan hukommelsen hos voksne, der har lagret tidligere oplevelser med bristet kontakt og utilgængelighed, danne grundlag for angst for at vise autentiske behov eller følelser i en nær relation. Derfor kan angsten for på ny at opleve afvisning, afstand, eller risikoen for at blive forladt undertiden være på spil i forbindelse med angst hos voksne.
I en NARM kontekst ses tendensen til at beskytte relationen til vigtige andre, som en central del af det som driver angsten, selv om det er vigtigt at understrege, at angst ses som meget individuel, og kan have mange forskellige betydninger og sammenhænge for den enkelte. Et centralt fokus for NARM terapien for angst er at få adskilt, hvad der hører til nu og hvad der hørte til dengang, og der tages derfor udgangspunkt i det voksne perspektiv. Ligesom at man bevidst holder fokus på nutiden, fordi det kan være med til at understøtte selvreguleringen, at holde fokus på livet som det er nu.
NARM Terapi for angst
I NARM terapi for angst arbejder man bevidst med positive ressourcer, som styrker selvreguleringen og evnen til at udholde og rumme egne følelser, fordi ressourcerne så at sige afbryder angst- og skam- kredsløbet. At analysere problemerne og fokusere udelukkende på det som er vanskeligt, understøtter ikke nødvendigvis selvreguleringen, tværtimod kan det forværre dysreguleringen, og derfor bliver ressourcerne så vigtige i behandlingen af angst, fordi nervesystemet via inddragelsen af ressourcerne kommer over i en roligere stiltand (Heller, L & Lapierre, A, 2012).
En roligere tilstand hvor kroppen slapper af og hvor kontakten indadtil øges, ligesom der naturligt opstår mere plads til følelser, mens at tankerne vil ændre sig, og nye perspektiver eller mulige veje viser sig som et led i processen. Derfor er erindringen af positive oplevelser, relationer, eller enhver ressource i en persons liv med til at skabe ro, fordi det støtter nervesystemets integration af følelser, og det styrker samtidigt evnen til at tænke klart. Derfor arbejder man bevidst i NARM med nervesystemets rytme og skiftende tilstande, som bølger op og ned; de spejles og undersøges på en positiv, nysgerrig og accepterende måde.
Nogle gange arbejdes der i NARM terapi for angst med, hvordan du er i relation til dig selv, og hvordan du behandler dig selv, hvis der f. eks er selvkritik eller selvfordømmelse, eller du retter din vrede mod dig selv. Det er sandsynligt, at du oplever at få et bedre, mere accepterende og omsorgsfuldt forhold til dig selv, som er med til at understøtte din evne til at berolige dig selv. Du vil opdage, at det som du fortæller dig selv, måske slet ikke er sådan som andre oplever dig og at du rummer langt flere ressourcer og muligheder, end du havde regnet med. Måske vil du opleve og finde frem til, at den kritiske måde du har tænkt om dig selv på, på sin vis ikke er lig med den faktiske virkelighed af hvem du er. Fordi selvkritik, vrede og selvfordømmelse er med til at forvrænge identiteten.
Læs mere om hvor effektivt NARM terapi er i forhold til angst her