NARM – den Neuroaffektive Relationelle Model
N.A.R.M fokuserer ikke så meget på at du ændrer den du er. Der er i højere grad fokus på, at forandre hvordan du er i relation til dig selv, samt at give dig selv anerkendelse til det, du føler eller oplever” Brad Kammer
Jeg er udover at være psykolog og psykoterapeut også efteruddannet og certificeret i NARM terapi v/ Laurence Heller.
NARM terapi er en ny, effektiv og dybtvirkende terapiform udviklet af dr. Laurence Heller ph.d. N.A.R.M tilgangen giver en forståelse af hvordan oplevelser i opvæksten kan sætte sit aftryk i nervesystemet og hjernen. Ligesom det forklares hvordan denne prægning bæres videre med ind i voksenlivet, og kan hæmme kontakten med egne følelser og evnen til at rumme dem, ligesom det kan påvirke kontakten og nærheden med andre mennesker.
N.A.R.M. terapi tilbyder en effektfuld, nænsom og ressourceorienteret behandling med varige resultater af udviklingstraumer, som f. eks kan vise sig som, lavt selvværd, tilknytningsproblemer, skam og konstant selvkritik, stress, uro, angst og depression. Udviklingstraumer kan også skabe udfordringer omkring evnen til at sætte grænser og til, at mærke og passe på sine egne behov.
N.A.R.M. tilgangen tager udgangspunkt i en forståelse af, at vi måske ikke fik dækket vores kernebehov i opvæksten for kontakt, følelsesmæssig afstemning, tillid, selvstændighed og kærlighed. Konsekvensen af at barnet ikke får opfyldt sine essentielle behov, betyder at der udvikles nogle kompenserende overlevelsesstile, der har været nødvendige for barnets overlevelse og mestring. Senere hen i voksenlivet hæmmer overlevelsesstilene evnen til kontakt med os selv eller andre, eller kan skabe symptomer som uro, angst, depression, lavt selvværd, skam og vedvarende selvkritik.
Det er N.A.R.M. terapiens særlige kendetegn, at den med inddragelse af arbejdet med ressourcerne, understøtter selvregulering, indre ro og balance. Terapiformen er støttede og netop fokus på ressourcer og det som fungerer, er med til at give oplevelser af kontrol og mestring af eget liv, og er en vigtig del af terapien. Dette gøres gennem fokus på her og nu og en øget opmærksomhed på de signaler som nervesystemet sender via krop, følelser og tanker.
Når du er i N.A.R.M. terapi gælder det altså ikke så meget om, at du grundlæggende skal lave om på dig selv, eller skal øve dig i nye færdigheder. Der er i højere grad fokus på, at forandre hvordan du er i relation til dig selv, samt at give dig selv anerkendelse til det, du føler eller oplever.
N.A.R.M. er en psyko-biologisk tilgang, det vil sige en terapiform som inddrager det hele menneske gennem en proces kaldet somatisk mindfulness der gradvist øger kontakt med krop og følelser, ligesom den også sigter mod, at kunne koble det gennem refleksion over eget liv. Målet er, at opbygge evnen til, at være i kontakt med sig selv og andre, og herigennem øge livskraft og vitalitet (Heller, L, 2012)
NARM terapi er særligt virksom mod:
- Udviklingstraumer, svære oplevelser i opvæksten
- Tilknytningsproblemer
- Lavt selvværd, skam og konstant selvkritik
- Stress, angst og depression
- Udfordringer i relationer til andre
- Krise
- Sorg og tab
- Personlig udvikling f. eks i forhold til egne behov, grænser, overansvar, parforhold
- Identitet
- Perfektionisme, præstationskultur og høje krav til sig selv
- Studie relaterede temaer
- Psykisk vold- evt. manipulation
- Gaslighting – at komme sig efter en relation til en med dyssocial personlighedsforstyrrelse